Kampagnen 2009-2011

Giv Racismen Det Røde Kort i Danmark har været på banen siden 2005. Projektet ledes og drives af Spillerforeningen, og projektet har i høj grad været båret af dét engagement, som foreningens medlemmer, elitefodboldspillerne i Danmark og de danske fodboldspillere i udenlandske klubber, har. Giv racismen det røde kort er imod racisme i og omkring fodbolden og i samfundet som sådan. Kampagnen er for integration og for positiv mangfoldighed.

Racisme og diskrimination fjernes og bekæmpes ikke over natten – det er det lange, seje træk med holdningsbearbejdning som et af de vigtigste værktøjer. Det siger erfaringerne fra andre tilsvarende kampagner i andre lande. Der er brug for en vedvarende indsats imod racisme i Danmark. Vi er kommet i gang, men vi er slet ikke i mål endnu.

Med Giv racismen det røde kort 2009 - 2011 skal der sparkes gang i nye tiltag med brug af elitesportudøvere og kulturpersonligheders deltagelse i og understøttelse af projektet.

Giv Racismen Det Røde Kort Prisen uddeles hvert år til en person der har arbejdet med at bekæmpe racisme og diskrimonation i Danmark. Prisen uddeles i forbindelse med Årets Fodboldfest.

Tidligere har Vejleboldklub, AGF fanklub og Ambassadøren Sukru Ertosun modtaget prisen for deres indsats mod racisme og diskrimination.

Copyright © 2009 Giv Racismen Det Røde Kort | Co. Pilestræde 35, 1. sal | 1112 København K
webdesign fra alphasite.dk