Balotelli: Jeg forlader banen, hvis jeg udsættes for racisme
16.05.2013
I søndagens Serie A-kamp mod AS Roma blev den italienske landsholdsangriber Mario Balotelli udsat for racistiske tilråb af de medrejsende Roma-fans. Balotelli udtaler nu, at hvis han udsættes for lignende hændelser i fremtidige kampe, vil han forlade banen, fordi det ganske enkelt ikke er spillere værdigt. Tidligere har Balotelli ikke haft samme holdning, men efter episoden i søndagens kamp i Milano, har han ændret mening. De racistiske tilråb var af så voldsom karakter, at kampens dommer afbrød kampen i nogle minutter. Milans mørke spillere var alle ofre for tilråbene, men Balotelli var primært i søgelyset. Kampen blev dog kun afbrudt kortvarigt, men dommeren advarede om at ville afblæse kampen endeligt, hvis de medrejsende Roma-fans ikke ændrede adfærd. Episoden har kostet Roma en bøde på 50.000 euro. Klubben har desuden meldt ud, at de fordømmer enhver form for racistisk adfærd, samt at de tager afstand fra fansenes handlinger under kampen, der trods afbrydelsen blev færdigspillet og endte 0-0. Samuel Eto’o har tidligere været udsat for en lignende situation, hvor han var tæt på at forlade banen i protest imod racismen. I en ny video lavet til kampagnen Giv Racismen Det Røde kort giver en række danske spillere - herunder Anders Lindegaard, Jores Okore og Kasper Schmeichel - udtryk for deres holdning til racisme. Se videoen her. |
Øland om racisme: Der skal hårdere straffe til
10.04.2013
Den europæiske fodboldfamilie er gået massivt ind i kampen for at få racistiske hændelser til at være en saga blot på fodboldbaner og tribuner. Spillerforeningens direktør bakker op.
Spillerforeningen kunne tidligere på måneden fortælle om de europæiske overhoveder i fodboldens verden – UEFA, ligaerne, spillerne og klubberne – og deres enighed om at skærpe reglerne over for racismen i sporten.
De indskærpede regler indebærer blandt andet mere alvorlige sankti...
Læs mere.
|
Dommere: Klare retningslinjer i racistiske situationer
08.04.2013
Både de danske dommere og Giv Racismen Det Røde Kort har noteret sig stigende racistiske tilfælde i dansk fodbold, og begge parter kræver nu en klar strategiplan for dommernes ageren i sådanne situationer. For nyligt præsenterede UEFA nye retningslinjer på området for internationale dommere, så de nu har autoritet til helt at afbryde en kamp, i tilfælde af en racistisk hændelse på banen eller tribunerne. DBU’s Elitedommergruppe vil nu have samme regler herhjemm...
Læs mere.
|
Nazihilsnen giver mildest mulig straf
08.04.2013
Det græske fodboldforbund har fældet dom over 20-årige Giordis Katidis, der sidste måned i bar glædesrus over en afgørende scoring udstrakte højre arm i en velkendt nazihilsen ud til publikum på stadion og tv-kameraerne. I første omgang valgte forbundet kort efter kampen at give Katidis livsvarig karantæne fra græsk landsholdsfodbold, og nu kan Katidis også se frem til fem spilledages karantæne fra klubfodbold og en bøde på 1000 euro. Dette er dog den mildes...
Læs mere.
|
Europas fodboldfamilie intensiverer kampen mod racisme
08.04.2013
UEFA, klubberne, ligaerne og spillerne cementerer med en ny erklæring en komplet nul-tolerance over for racisme. Som del af en ny strategi opfordres dommere til at afbryde en kamp i tilfælde af en racistisk hændelse.
Det strategiske råd for professionel fodbold, der udgøres af UEFA, klubberne, ligaerne og spillerne (FIFPro), har enstemmigt godkendt en resolution, der skal sætte skub i målet om et fodboldspil fri for racisme.
Herunder følger de mest fremtrædende dele af resolutionen med e...
Læs mere.
|
| Læs alle artikler. |
|
|